Annonce

Annonce

Køer på græs

Dyrlæger og landbruget forudser, at antibiotikaforbruget vil stige på grund af nye EU-regler. Erhvervet har ellers haft succes med at nedbringe forbruget betragteligt. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

Nye EU-regler sender dyrlægen på hyppigere besøg - og det koster

De nye EU-regler for medicinering medfører højere omkostninger for husdyrproducenterne, frygter branchen. Fremover skal dyrlægen nemlig komme hver dag, indtil en behandling er færdig – også i weekender og på helligdage.

Hidtil har dyrlæger kunnet stoppe en behandling med antibiotika, hvis dyret er blevet vurderet som helbredt, men fra 28. januar skal dyrlægerne ubetinget følge indlægssedlernes anvisninger. Det sker efter, at nye EU-regler er trådt i kraft, som gør det ulovligt at afkorte en behandlingsperiode. Reglerne bliver kraftigt kritiseret af dyrlæger og landbruget, der advarer om, at forbruget af antibiotika vil stige.

”Det er noget af et tilbageslag. Vi kommer til at bruge mere penicillin, det kan ikke undgås,” siger Finn Tang, økologisk mælkeproducent og formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening.

Ifølge Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har den nye EU-forordning ellers til formål at sænke forbruget af antimikrobielle midler foruden at skulle ensrette reglerne i unionen.

”Danmark er i forvejen et foregangsland i at begrænse anvendelsen af antibiotika til dyr – og resultatet af, at dyrlæger ikke længere kan bruge antibiotika på baggrund af deres uddannelse og veldokumenterede viden, vil medføre, at de nye EU-regler i flere tilfælde kommer til at have den modsatte effekt,” skriver Den Danske Dyrlægeforening på sin hjemmeside.

Det kommer da til at koste flere tusinde kroner ekstra, men det er ikke det største problem. Det største problem er, at vi nu skal hælde mere antibiotika på dyrene, end der er nødvendigt.

— Finn Tang, formand for Mælkeudvalget, ØL

Dyrlæger: Svært at forstå

Helle Slot, der er formand for Faggruppe Kvæg under Den Danske Dyrlægeforening, mener, at de nye regler tilsidesætter dyrlægernes faglighed. Hun er forundret over, at de ikke giver mulighed for at stoppe en påbegyndt behandling, selvom f.eks. mælkeprøver viser, at fortsat behandling er unødvendig.

”Nogle gange giver det mening at blive ved med at give penicillin, og andre gange giver det ikke mening. Jeg har meget svært ved at forstå rationalet i, at vores vurderinger ikke kan bruges længere. Vi står ofte i en situation, hvor vi ved rigtig meget, - særligt i de økologiske besætninger, hvor landmanden ikke selv behandler, - men nu må vi ikke justere behandlingen ud fra det,” siger Helle Slot.

I økologien har man brancheanbefalinger, som kræver, at man vælger smalspektret antibiotika. Eksempelvis har økologerne kun ét enkelt produkt at vælge mod yverbetændelse ved behandling i yveret. Behandlingsperioden for det er tre til fem dage, men nogle økologer har været vant til kun at bruge det én enkelt gang pr. behandling.

”Antibiotikaforbruget vil stige i nogen besætninger, når de skal give det i mindst tre dage. I nogle tilfælde kan det være mere fagligt korrekt at gøre, men som fagperson er jeg skuffet over, at vi ikke kan bruge mælkeprøverne som grundlag for justeringer. Hvis man skal vende det til noget positivt, så er der nok flere, som tænker mere over det og tager prøver hver gang forud for behandling,” siger Helle Slot.

Ifølge Finn Tang er det kun i absolut nødstilfælde, at man begynder antibiotikabehandling uden forudgående prøvesvar, og han mener, at det kan være forsvarligt i visse tilfælde at afkorte en behandling.

”For os, der er vant til at arbejde med dyr, er det ikke svært at se, om det er sygt eller raskt. Hvis infektionen ikke er slået ned, så skal man selvfølgelig fortsætte behandlingen,” siger han.

Brancheanbefalinger skar 70 pct. af forbruget

I 2020 blev der indført brancheanbefalinger for de økologiske mælkeproducenter for at reducere brugen af antibiotika. Visse typer blev helt udfaset, og der er bl.a. fastlagt skærpede krav for, hvornår man må anvende bredspektrede antibiotika for at begrænse brugen.

Brancheanbefalingen gælder alle, der leverer mælk og kød til de tilsluttede mejerier og slagterier, og det har indtil nu været en overordentlig succes ifølge Finn Tang.

”Vi har haft kæmpe succes. På bare ét år blev forbruget af bredspektrede antibiotika til økologiske malkekøer reduceret med 70 pct.,” siger han og ærgrer sig over, at det i stedet kommer til at stige igen:

”Dyrlægerne er sat til siden, og vi skal bare følge trop. Vi er jo ellers alle enige om, at verden er et bedre sted, når vi kan bruge antibiotika, hvis vores børn bliver syge, så det her skal vi kæmpe imod med næb og kløer.”

De nye EU-regler medfører også højere omkostninger for de økologiske mælkeproducenter. Det er nemlig dyrlægerne, der skal foretage antibiotikabehandlinger til kreaturer, som er ældre end seks måneder. Derfor skal dyrlægen nu komme hver dag, indtil behandlingen er gjort færdig – også i weekender og på helligdage.

”Det kommer da til at koste flere tusinde kroner ekstra, men det er ikke det største problem. Det største problem er, at vi nu skal hælde mere antibiotika på dyrene, end der er nødvendigt,” siger Finn Tang og tilføjer, at den ekstra tilbageholdelsestid på mælken også bekymrer mindre end selve antibiotikaforbruget.

Øko-grise er mindre påvirket

Ifølge Den Danske Dyrlægeforening rammer de nye regler i særlig høj grad den konventionelle svineproduktion. Reglerne påvirker også de økologiske svineproducenter, men i økologien behandler man ud fra et enkeltdyrsprincip, og man har i et økologisk produktionssystem lettere ved at håndtere medicinering af enkelte dyr.

De nye EU-regler er ikke noget, der fylder meget hos den økologiske svineproducent Trine Sund Kammersgaard. Under navnet ’Trynen i Jorden’ har hun 50 søer med produktion af både smågrise og slagtesvin.

”Vores forbrug af antibiotika er i forvejen meget lavt. Behovet er der nærmest ikke på grund af den måde, vi har dyrene på. De er i god form, de får grovfoder, og de har flere muligheder for at være sunde og raske. Jeg behandler måske én eller to gange om året, og det er kun avlsdyr. Jeg mener ikke, vi skal øse antibiotika i vores fødevarer, så jeg giver ikke antibiotika til slagtesvin og smågrise,” fortæller hun.

Hun forstår godt, at dyrlæger føler sig trådt over tæerne, og at de synes, at de nye regler anfægter deres faglighed. Selvom reglerne sjældent vil få indflydelse på arbejdet i Trine Sund Kammersgaards egen besætning, så mener hun, at de alligevel kan føre til en anden tilgang i den økologiske svineproduktion i forhold til tidligere.

”Når der skal behandles med antibiotika i flere dage end før, så kan det være, at det er bedre at aflive det syge dyr i stedet,” siger hun.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har oplyst til Landbrugsavisen og andre medier, at han har hørt dyrlægernes opråb og vil tage sagen op med EU’s sundhedskommissær.

Derfor ønsker man at bruge mindre antibiotika:

  • Antibiotika spiller en nøglerolle i behandlingen af infektioner. Hvis antibiotika ikke anvendes med omhu, kan bakterier udvikle resistens, og tidligere harmløse infektioner kan blive dødelige.

Kilde: Sundhedsministeriet

Sådan opstår resistens:

  • Antibiotikaresistens kan forekomme ved mutationer (dvs. ændringer) i bakteriernes gener.
  • Antibiotikaforbrug, både til dyr og mennesker, øger mutationshyppigheden og fremmer derved udvikling af resistens.
  • Overdreven og uhensigtsmæssig brug af antibiotika accelererer fremkomsten af antibiotikaresistente bakterier.

Kilde: Statens Serum Institut

Uhensigtsmæssig brug:

  • Når antibiotika anvendes mod infektioner, som de ikke virker på.
  • Når antibiotika ikke udskrives i rette mængde, styrke eller varighed. For lav dosis, for kort varighed og forkert behandlingsinterval fastholder infektionen og fremmer udviklingen af resistens.
  • Når antibiotikabehandlingen ikke justeres i takt med, at der opnås viden om hvilken bakterie, der er skyld i sygdommen.

Kilde: Statens Serum Institut

Flere artikler fra samme sektion

Mangel på økologisk udsæd

Der er mangel på økologisk udsæd dette forår, og for flere arter er der udsolgt af økologisk såkorn. Det gælder bla. havre og vårbyg. På den baggrund har Landbrugsstyrelsen ændret klassifikationen for flere arter til ”Til bekræftelse” i OrganicXseeds (OXS).

22-03-2024 3 minutter

Ny metode til grødeskæring kan være til gavn for både miljø og landmænd

Gennem et stort forskningsprojekt lavet på 65 strækninger i fynske vandløb i samarbejde med 130 lodsejere, er det fundet en ny grødeskæringsmetode, der både er til gavn for miljøet og lodsejernes afvandingsinteresser.

21-03-2024 3 minutter

Sådan lagrer du kulstof og skaber en mere frugtbar jord

FAGLIGT TALT: Jorder, hvor man arbejder med at lagre kulstof, kommer ind i en positiv spiral, som gradvist gør dem mere robuste over for klimapåvirkninger og i stand til at afbøde virkningerne af ekstrem nedbør og tørke på planter.

14-03-2024 4 minutter Fagligt talt,   Jordfrugtbarhed,   ØkologiRådgivning Danmark